Skip to content

Området

Egtved ligger lige midt i Vejle Ådal, som smukt præsenterer dig for resterne af istiden. Området kaldes også for Tunneldalen, og det opleves næsten som om du ikke er i Danmark, men under langt nordligere himmelstrøg.  Ved Tørskind grusgrav har du fantastisk mulighed for at vandre eller cykle på de mange smukke naturstier, gennem Hærvejen og til Bindeballe købmandsgård. Undervejs er der oplysningstavler, hvor du kan både læse og høre om istiden, og hvordan landskabet I Vejle Ådal blev dannet for mere end 20000 år siden.

Shopping

Derudover Egtved er en lille by med masser af liv. Der er både indkøbsmuligheder og så er der adskillige butikker som bl.a. sports – og tøjbutikker. Der er isenkræmmer, smykkebutik, og skulle du være uheldig er der både læge, tandlæge optiker og kiropraktor i byen.

Både Vejle og Kolding, som ligger ca. 20 km. kørsel fra Egtved byder også på gode ude og indendørs shopping muligheder, samt et rigt cafeliv.

Har man sine teenagere med, eller er man selv til en shoppetur, så er der både Bryggen i Vejle og Kolding Storcenter man kan tage et smut til. Begge steder ligger i en afstand af ca. 20 km.

Shuttlebus

I perioden 3.juli- 17.august kører shuttlebussen flere gange dagligt for enden af vejen til Legoland, Bindeballe, Givskud og Vejle. Det er nemt, hvis du gerne vil være fri for at lede efter dyre parkeringspladser, man skåner miljøet og du kommer med for en rund 20 ér. Børn under 12 år kører med gratis.

Familieattraktioner

Legoland Billund

Ordet LEGO er sammensat af ”Leg” og ”Godt” og betyder ”Jeg sætter ting sammen”. Genialt!

Legoland er et af Danmarks største og vigtigste varemærker. Parken er blevet udvidet flere gange og er udover en stor forlystelsespark, også et stort trækplaster for folk i alle aldre, der nyder at gå rundt blandt de tusindvis af legoskulpturer, der er vokset op gennem årene.

Legoland

Leos legeland, Kolding

Trænger ungerne til at brænde noget krudt af, eller viser den danske sommer sig fra sin kedelige side, så er der god mulighed for klatre, tumle og hoppe.

JumpIt

Lalandia Aquadome Billund

Vi taler om Skandanaviens største badeland med masser af vandrutchebaner, bølger og boblebade.

Lalandia Billund

Legohouse Billund

Legohouse rummer 25 millioner klodser, som børn og voksne kan bygge med. Der kan bygges digitalt og fysisk, der kan programmeres robotter, så som gæst har du virkelig god mulighed for at udfolde din kreativitet. Du bør booke tid inden dit besøg.

Lego House

Økolariet Vejle

Økolariet er et videns- og oplevelsescenter, hvor du kan tilegne dig viden om vores planet, både ovenpå og inden i jorden. Du kan bl.a. lære om forurening, skoven, havet og klimaforandring. Et spændende sted for alle, og så er der gratis entre!

Økolariet

Gorillapark Vejle

Den store klatrepark iVejle sender dig op i trætoppene, hvor du skal transportere dig selv rundt med forskellige udfordringer undervejs. Det være sig at svæve, kravle eller klatre, men frem skal du nok komme. Du er naturligvis sikkert spændt fast undervejs.

gorilla-park

Wow Park, Billund

Her skal du have fat i rugbrødsmaskinen, for det er dine egne kræfter du skal bruge. Der er hængebroer, trætoplegehuse, kæmpeslynger og giganet i træerne. Og så har WoWpark Billund fået Skandanaviens højeste fritfalds rutche tårn!

gomonkey

Givskud zoo

Givskud Zoo er et fantastisk sted at besøge, bl.a forsi du kan tage din egen bil med ind i parken og køre rundt imellem dyrene. Du kan sågar køre ind i løveburet! Du må medbringe din hund (i snor), og hvis du kommer med shuttlebussen, kan du benytte dig af safaribusserne i parken.

Givskud Zoo

Seværdigheder

Egtvedpigens grav

Egtvedpigens gravhøj blev udgravet i 1921. Egtvedpigen (som er ca. 3500 år gammel) lå i en en udhulet, afbarket egestamme, hvor den ene halvdel fungerede som kiste og den anden som låg. I dag er der et lille museum, i nærheden af gravhøjen.

Egtvedpigen

Egtvedpigens fodspor

Ruten er ca 14 km og kan opdeles i mindre ruter. Ruten er i hjertet af Vejle Ådal, som i sig selv er et overflødighedshorn af naturoplevelser. Terrænet skifter hele tiden, så det er gaven, der bliver ved at give, når du vælger denne rute.

egtvedpigens fodspor

7 årssøerne

I gamle dage troede man at søerne var magiske, at de dukkede op hvert 7. år. Dette er dog ikke sandt, da den simple forklaring er, at de dukker op, når grundvandet står højt. Landskabet her skifter mellem hvide strande, (nogle gange uden vand) sump og åbne områder. Der er meget terræn og i det hele taget er denne del af Frederikshåb plantage utroligt fascinerende.

Syvårssøerne

Trapholt Kunstmuseum, Kolding

Trapholt er et nationalt kulturelt fyrtårn i Kolding, og er medlem af UNESCO’s Creative Cities Network. Det er museum, for moderne kunst, kunsthåndværk og design. Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus er en oplevelse for det design- og arkitektur-interesserede publikum. Der er en butik med et stort udvalg af kunstarter og der er en cafe med den dejligste udsigt over Kolding Fjord.

Trapholt Kunstmuseum

Egtved Museum, Egtved

Museet i Egtved er privat, og drives af museumsforeningen. Der er udstillinger om bl.a Danmarks befrielse, Egtved by, Egtved-Kolding banen, Bronzealderen og selvfølgelig Egtvedpigen.

Egtved Museum

Bindeballe købmandsgård

En hyggelig tidslomme at gøre holdt i. Købmandsgården er indrettet både som museum med varer fra en svunden tid som f.eks. køkkengrej, landbrugsredskaber og legetøj, men også med ”gamle” varer, du kan købe. Der er en hyggelig cafe, hvor du kan købe en kop kaffe, en ”gammel” sodavand og et lækkert stykke kage.

Bindeballe-Kobmandsgaard