På Egtved Camping kan du vintercampere.
Vi holder åbent hele året.
Vintermånederne kan noget helt andet end sommertiden, for selvom der altid er megen ro på Egtved Camping, så adskiller vintercamping sig meget fra sommerens campingliv. Pladsen er mindre fyldt, og der er en helt særlig, nærmest magisk ro om vinteren.
Naturen
Naturen er stadig storslået, men lydende er nogle andre, fuglelivet er et andet og de mennesker, du møder, når du vintercamperer, er mennesker, der elsker naturen på godt og ondt. I modsætning til sommerferiecamping er det ikke sol og varme men frostklare dage og hygge ved mørket, der præger oplevelsen. Mange vælger vintercamping, fordi det giver en følelse af frihed og nærvær i en tid, hvor tempoet ofte er lavere.
Vintercamping
En anden ting, vintercamping på Egtved Camping kan, er hyggen indenfor i vores fællesrum. Når mørket falder tidligt, er det oplagt at tænde stearinlys, lave varm kakao og spille spil i vores fællesrum. Her kan du fyre op i brændeovnen og hygge med familien eller andre vintercampister. Den kontrast mellem kulden udenfor og varmen indenfor er noget af det, mange campister fremhæver som helt særligt. Ægte tøffetid!
Butik
Vores butik er lukket om vinteren, men receptionen er åben efter aftale. Du kan altid booke dit ophold online og tjekke dig ind via koden på din bookingbekræftelse. Du vil blive henvist til udvalgte vinterpladser, da det ikke er alle pladser, der kan tilgås med vogn i vintermånederne. Hvis du har brug for hjælp, eller foretrækker personlig betjening, kan du ringe i tidsrummet 9-17 i perioden 1.10.25-8.3.26.
Vores servicebygninger, dvs. bad og køkken er naturligvis opvarmede.
Som udgangspunkt er vores gæster en del mere overladt til sig selv i vinterhalvåret, selvom de ofte vil møde os rundt omkring på pladsen, da vi om vinteren er i fuld gang med at forny, reparere, klargøre til næste sæson. Derudover har vi op imod 40 fastliggere, som camperer hele året, så der er altid campister på pladsen.
Vi, som værtspar inviterer også til enkelte madarrangementer i fællesrummet i løbet af vinteren, og det er faktisk noget, de, som har været med tidligere, ser rigtig meget frem til. Det at mødes over et måltid mad er sammenhængskraften i socialt samvær.
Hvis du ikke er til vintercamping, men gerne vil opleve den magiske vinter på Egtved Camping, har du også mulighed for at leje nogle af vore hytter i vinterhalvåret. Vores mobilehomes er opvarmede og giver dig mulighed for at opleve vintercamping, uden at det foregår i en campingvogn.
Kort sagt er vintercamping en kombination af natur, enkelhed og hygge, hvor du får en anderledes ferieoplevelse udenfor højsæsonen. Det er en oplagt mulighed for dig, der søger ro, nærvær og nye indtryk i de mørke måneder.


