Butikken – Receptionen
Butikken på Egtved Camping
I butikken på Egtved Camping finder du alt det, man ofte lige står og mangler, og lidt til. Hylderne er fyldt med klassiske nice to have varer, og stemningen i butikken afspejler den rolige og afslappede atmosfære, som kendetegner campinglivet hos os.
Gammeldags is.
Et af de helt store trækplastre er vores gammeldags is. De serveres med personlig betjening og de er et sikkert hit hos både store og små. Særligt vores ”Egtvedvaffel”, som er et helt måltid. Udvalget af drikkevarer spænder bredt, så du altid kan finde noget koldt at nyde på en varm sommerdag, og slikafdelingen er fyldt med både klassikere og nye favoritter, der frister, når der skal hygges lidt ekstra. Derudover finder du en række praktiske varer, hvis du fx er kommet afsted uden tandbørsten eller trænger til ekstra gas til grillen.
Kold fadøl
Om sommeren kan du desuden nyde en kold fadøl eller et godt glas vin, som kan tages med ud på Farfars Plads, et af pladsens hyggelige områder. Her samles gæster ofte for at slappe af, nyde solen, få sig en snak eller bare sidde og betragte livet på pladsen. Det er et sted, hvor tiden står lidt stille, og hvor fællesskabet får lov at udfolde sig helt naturligt.
Friskbagte morgenbrød
Butikken spiller også en vigtig rolle i morgenstunden, hvor du kan bestille dit friskbagte morgenbrød. Det giver dagen en blød og rolig start, når du kan hente lune rundstykker eller lækkert wienerbrød uden at skulle køre nogen steder. Derudover kan du bestille sandwich eller tapas, dette gøres dagen i forvejen.
Højsæsonen
I højsæsonen holder butikken åbent hver dag fra 8 til 21, så der er god tid til at komme forbi, uanset om det er morgenkaffe, eftermiddagsis eller aftenslik, der står på ønskelisten. Om vinteren holder butikken lukket, men receptionen er stadig åben efter aftale, så vi kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller behov for assistance.


