Skip to content

Glamping

Glamping er en sammentrækning af ordenen ‘glamourøs’ og ‘camping’. Det kan også beskrives som luksuscamping. I vores glampingtelte får man både komfort – næsten som et hotelværelse – men er stadig i naturen. 

Det er en helt unik måde at opleve naturen på – og at være på ferie. Her får man det bedste fra alle verdener. 

Glamping på Egtved Camping

Vi har to typer glampingtelte i to størrelser. Begge er indrettet med alt, hvad man har brug for til en afslappende ferie, hvor man kan komme helt ned i gear og sove i dobbeltsenge i telt, slappe af på egen terrasse, og hygge i sofaen foran brændeovnen.

Når I skal på glamping hos os, skal I bare booke et af vores glampingtelte. Så sørger vi for, at det står klart til jer, når I ankommer, så I kun skal fokusere på at nyde opholdet, naturen og jeres ferie.

Lotus Belle

I vores glamping telt, Lotus Belle, er alt, hvad du har brug for. Teltet er på ca. 30 kvm og er indrettet med to dobbeltsenge, brændeovn, sofagruppe, køkken (uden vand), køkkenservice og køleskab.

Udenfor teltet er en dejlig, stor, privat terrasse med sofagruppe og udendørs pejs.

Lotus ligger tæt ved sø og skov, så du får unikke oplevelse af at bo luksuriøst i naturen.

Når I overnatter her, er rammerne i særdeleshed sat for, at falde i ét med naturens ro. I kan tilmed følge med i nattehimlen indefra, igennem tagets transparente konstruktion. I søen er der mulighed for fiskeri, padleboarding og tådyp.

Der er ikke toilet og bad i teltet – fællestoiletterne ligger oppe ad bakken. (ca. 150 meter).

Asgaard

Glampingteltet, Asgaard, er lidt mindre end Lotus Belle. Det er ca. 20 kvm, men indeholder stadig alt det, man har brug for, for at være på glamping og være i ét med naturen og bo luksuriøst.

Teltet er indrettet med en dobbeltseng, køleskab, køkkenservice, stole, og brændeovn. Udenfor er en dejlig, privat terrasse med både brændeovn og to havestole.

Der er ikke toilet og bad i teltet – fællestoiletterne ligger oppe ad bakken. (ca. 150 meter).

glamping